Hummus

4-6 pers

200 g tørrede kikærter eller 1 ds drænet

1 spsk tahin, 20 g
1 fed hvidløg
1/2  tsk spidskommen
evt. 1 håndfuld persille
evt. 1/4 tsk chili
2 dl kogevand
saft af 1 citron, ca 2,5 spsk
salt og peber
1 spsk olivenolie

Læg kikærter i blød i rigeligt koldt vand natten over.

Kassér vandet og kog kikærterne i nyt vand ca. 1,5 time eller længere. Det er vigtigt at kikærterne bliver meget udkogte og bløde. Si kogevandet fra men gem 2 dl til at blende med.
Kom kikærter i stor tupperhakker med tahin, presset hvidløg, spidskommen og evt persille og chili. Blend ca. 1 min. Tilsæt først 1/2 dl kogevand og kør til smørbar konsistens. Tilsæt mere kogevand, hvis det er nødvendigt for konsistensen og blend humussen lind. Smag til med citronsaft, salt og peber og evt. lidt mere tahin.
Anret i en skål og dryp olie over. Server fx med ristet pitabrød og grøn salat eller som dip til friske grøntsager fx avokadosalat.


Tips:

Tilsæt paprika og chili og få en mere spicy udgave.
Måske skal man bruge 2 dåser kikærter, hvis man ikke koger selv.

Hele portionen (550 g) = 984 kcal, 35 g fedt, 130 g kulhydrat, 46 g protein, 27 g kostfibre